1,2,4-triazol

Af Ole Wiil

Formand for Oksbøl Vandværk                                                                           26. april 2018

 

Rent drikkevand i Oksbøl

 

Det har i den seneste tid i pressen været beskrevet, at der kan være en risiko for, at der i vores drikkevand kan være et nedbrydningsstof fra et pesticid kaldet 1,2,4-triazol.

 

Dette middel som er underlagt skrappe restriktioner anvendes til bekæmpelse af svampeangreb i raps- og hvedemarker. Men da disse midler langsomt kan sive ned til vores grundvand, kan der naturligvis være en risiko.

 

I Danmark bruger vi grundvand uden at rense for miljøskadelige stoffer. Derfor har vi nogle meget strenge grænseværdier, og det skal vi blive ved med.

 

Fra forskningen ved man, at de stoffer, der danner 1,2,4-triazol kan have uheldige effekter på fostre og forplantningsevnen.

 

På Oksbøl Vandværk tager vi ingen chancer.

 

Vi har derfor fået taget prøver af det drikkevand, vi pumper ud til forbrugerne ved Eurofins Laboratorium i Vejen, for at se, om der kan konstateres rester af sprøjtemidlet.

 

Prøverne viser, at drikkevandet i Oksbøl er helt rent.

 

Du kan derfor fortsat drikke det gode drikkevand i Oksbøl, uden at skulle bekymre dig om, hvorvidt det skulle være forurenet.

 

Skål i det gode danske drikkevand!